Tjener
Vi mangler i øjeblikket friske og engagerede tjenere til at servere for vores skønne gæster. Du bliver en del af vores tjener-team, hvor der er god mulighed for at lære af hinanden om vine, espresso- og kaffebønner, menuer og meget mere. Skagen Hotels restaurant tilbyder forskellige arrangementer, som man som tjener skal stå for. Disse arrangementer er: a la carte servering, smørrebrødsbuffet, selskaber, konferencer/møder og koncerter med kendte musikere. På Skagen Hotel er vi meget åbne for vores ansattes ideer og ambitioner og vi ser derfor meget gerne at man kommer med forslag eller sjove indskud, som kan gøre oplevelsen endnu bedre for vores gæster.
Hvad søger vi i en tjener?
Vi ser gerne, at du er ansvarlig, mødepligtig og fleksibel. Alle tjenere skal kunne hjælpe hinanden og være der for hinanden, hver dag og lige meget hvor travlt der er.
Hvis man har erfaring inden for branchen er dette et klart bonus, men det er ikke krævet. Vi serverer vin og mad fra hele verden og det er derfor fint at have en bred viden indenfor disse.
Du skal være frisk, engageret og servicemindet. Det er vigtigt at vi møder gæsterne med et smil og energi for at vise dem at vi gør vores bedste for deres oplevelse.
Det er selvfølgelig også vigtigt at man kan have flere bolde i luften. Der vil være meget travle dage om sommeren, hvor man skal have overblik over mange borde og gæster.
Hvis dette lyder interessant for dig, bedes du kontakte Gitte Nordmann - Se kontakt oplysninger i bunden af siden. Vi glæder os til at høre fra dig!